At rejse i bus
Efter mit ophold i regnskoven tager jeg en bus retning af jordens midtpunkt, hvor vi for et par dage siden havde aftalt at mødes. Efter fem timer i bussen stiger Paula og Freya tilfældigvis ind i samme bus som mig. Glad for at være genforent, ankommer vi i norden af Quito.
Næste dag tilbringer vi igen i bus. Først fem timer til Tulcán, hvor vi skal til at krydse grænsen til Columbien. Grænsen er flydt op med flygtninge fra Venezuela, der venter på endelig at kunne rejse til Ecuador og jeg får næsten tårer i øjnene ved at se så mange, der måtte forlade deres hjem og nu er hjemløse... En helt anden verden.
Da der ved Freyas indrejse til Ecuador er sket en fejl venter vi i en time indtil vi endelig kan rejse videre. Klokken er ved at være 20 og vi tager et hurtigt kig på kirken i Ipiales, der skulle være meget pænt. Natbussen fra Ipiales til Popayan værer ni timer. I Popayan spiser vi en god portion morgenmad og shopper lidt i byen. Klokken 16 tager vi igen en bus i retning af Cali, hvor vi ankommer klokken 22. Det er lørdag og vi befinder os i salsabyen, beslutter vi os for at tage ud at danse på discotek. Med lidt alkohol i blodbanen danser vi salsa i regnen og nyder livet. Dødtræt falder vi alle tre i seng og sover indtil klokken 9 næste morgen. Vi vandrer lidt rundt i byen Cali og er igen klar til at tage en fem timers bus til Armenia og derefter en time til Salento, hvor verdens højste palmer vokser og en masse kaffe. Salento er en rigtig turistby. Vi møder næseten kun turister og hører en masse tysk her og der. Efter en tre enhalv timers gåtur gennem national parken med de høje palmer, drikker jeg en varm kakao og kigger på hyggelige butikker.
Næste dag er jeg træt i hele kroppen og beslutter mig for at tilbringe halvdelen af dagen i hængekojen på vores hostal. De andre to tager til en kaffefarm og laver en rundtur der. Efter lidt middagsmad er vi igen klar til næste bus. Otte timer til Medellin. Vi ankommer klokken to om natten og ligger i seng klokken tre. I dag sov vi indtil klokken ni og Paula og jeg køber lidt morgenmad, så vi kan nå at se lidt af byen. Klokken 17 er vi tilbage i vores overnatningssted og spiser lidt sent frokost. Lige om lidt skal vi til at lave aftensmad.
Puh, det var mange timer i bus...
