Bogotá
Vi ankommer ca. klokken 15 i hovedstaden og tager en taxa til Alegria hostellet. Efter at have pakket lidt ud, går vi en lille tur gennem La Candelaria, hvor der er mange hyggelige butikker, restauranter og kaféer. Det er ikke langt til byens vigtigste plads, hvor kirke, parlament og domstol er pladseret. Da det er lørdag er pladsen fyldt op med mennesker og når man går gennem gågaden har man nærmest en følelse af at gå gennem en forlystelsespark, da der over det hele står udklædte folk, der danser og folk danner en cirkel rundt omkring for at kigge. Det er nok her familier med børn går hen på familieudflygter om weekenden. I kanten af gågaden sidder mange, der vil sælge smykker, maleriger og slik. I nærheden finder vi også et supermarket og køber ind til lidt aftensmad. Vi får yuka og kartofler og heldigvis har jeg lidt pesto rester, jeg kan bruge som en slags sovs.
Næste dag bliver jeg vækket af Paula. Lidt fovirret står jeg op, da hun vækker mig midt i min drømmefase. Vi vil op på et udkigssted, hvor man kan se over hele Bogotá. Allerede klokken 8 om morgenen er der mange mennesker, der har samme plan som os. Mange der bor i nærheden benytter den 45 minuters hårde vandring op ad bakke som træning. Paula vandrer op, mens jeg tager liften, da jeg med min forkølelse ikke føler at kunne udfordre min krop så meget og Bogotá også igen ligger på 2.600 meters højde og det at trække vejr er hårdt i forvejen. På toppen bestiller Paula og jeg os en varm schokolade med ost, som er en traditionel drik her i Kolumbien. Det smager ikke specielt godt eller dårligt. Osten har ikke særlig meget smag og schokoladen indeholder for meget sukker. Reines Hüftgold.
Klokken 14 samme dag deltager vi i en free grafitti tur, hvor vi får at vide, hvem der har sprayet de forskellige kunstværker og hvad baggrunden er. Guiden er desværre ikke så god til at fortælle endnu, men det er også først hans anden tur og han virker lidt nervøs. Efter tre timers gåtur er jeg død træt og falder i sengen klokken 17 og får mig en lille lur, enden jeg lægger mig i seng igen klokken 23.
Paula og jeg spiser morgenmad sammen næste morgen og så tager hun afsted til endnu en free walking tur i byen, mens jeg nyder at lægge mig tilbage i min seng og for ordnet nogen ting. Højden gør, at det er lidt koldere og det er dejligt at kunne kravle under dynen igen. Freya ankommer til vores hostel klokken 12 og sammen går vi ned i byen for at møde Paula, der forhåbentlig er færdig med byturen.
Vores sidste dag i Kolumbien laver vi en cykeltur og får set andre dele af Bogotá. Vi cykler gennem en bydel, hvor de lidt mere velhavende folk bor og derefter gennem en del, hvor de hjemløse sidder ved vejkanten. Mange Kontraster af mennesker og bygninger. Dog nyder jeg at cykle og merke vinden på mit ansigt. Det går så let, når man triller ned af bakke.
Efter en dejlig cykeltur skal vi til at spise sammen for sidste gang på restaurant. Paula og jeg får en lækker pasta ret, mens Freya bestiller dagens menu. Efter maden går Freya og jeg ned til guldmuseet, da Bogotá er i besiddelse af en stor guldkollektion, der før i tiden er blevet brugt til ritualer og som smykker til shamaner af de indigene folk.
En hyggelig sidste dag i syd amerika.
Jeg ender med at dele en taxa til lufthavnen med en englænder fra samme hostel. Han skal til at flyve helt hjem til London. Jeg føler det er rart at have en at snakke med og da det allerede er blevet mørkt føler jeg mig mere trygt med en at køre sammen med. Da jeg stadig skal af med mit bagage, venter jeg i en kæmpe kø. Det varer en enhalv time før jeg kommer gennem sikkerhedskontrollen. Heldigvis møder jeg en sød dame fra Miami (er født og opvokset i Kolumbien), der skal med samme fly og jeg har igen lidt selvskab.
Klokken 00:10 letter flyveren og jeg falder i søvn.
