VUELO EN PARAPENTE!!
Egentlig vil jeg gerne skrive om alt det som er sket i mellemtiden, men trangen til at dele dagens sindsyge oplevelse er hjerteligt større, så selvom klokken er ved at være mange, så kan jeg lige lægge lidt op inden rejsen går videre til Peru i morgen. I foregårs ankom vi til busterminalen i Iquique - og reklameskiltene omkring plantede idéen i mit hovede, og da den officielle turistinfomation anbefalede det for 40000 pesos, så greb jeg chancen og ringede til forskellige udbydere.
I dag var så den store dag og klokken 11 hentede "Javier" (http://ahosparapente.cl/nosotros/) mig ved hotellet, jeg sagde bevidst "på gensyn" til Tom og vi kørte op til det 600 meter høje bjerg, som ligger lige ved Iquiques fod (eller rettere sagt: byen kan vel ikke vokse længere mod øst, for kyst-bjergene er i vejen).
Og så siger han: "Sometime the wind stop and we don´t lift up. Never stop. Never sit down. We keep running down the hill." Og så løber vi og så hiver vinden i faldskærmen og så flyver vi! JEG PARAGLIDER!!
Eigentlich würde ich so gerne so viel mehr über so viel Erlebtes schreiben aber heute war ein verrückter Tag, welchen ich unbedingt teilen will! "Javier" holt mich um 11 am Hotel ab und mit einem rumpeligen Kleinbus fahren wir den Abhang der Berge neben der Stadt "Iquique" auf den Serpentinen hoch und kommen ab Absprungsort an....
As we land in the soft sand, I can´t stop looking up into the mountain range and the blue sky. WTF. We were just flying up there among the vultures...
!!!
Og så rammer fødderne sandet og 10 minutter senere bærer jeg faldskærmrygsækken til bussen. Det, som lige har holdt og bragt os 600 meter over byens hverdag ligger nu sammenfoldet og uskyldigt ved siden af mig på det gamle bussæde... What a crazy world...
Der Punkt auf der Karte, ist unser Absprungsort gewesen. Wir landen eine halbe Stunde später am Strand "Playa Buque Varado" und meine Knie zittern immer noch vor Aufregung.
:)
