Chile!
Chiles grænsepoliti opdagede ikke at jeg kom til at smugle en müsliriegel ind i landet, så Tom og jeg har i dag haft muligheden for at være på opdagelse i Arica. Alt vel her i "Sunny Days Hostel"!
Mit dem Taxi sind wir von Tacna, Peru an der Grenze zu Chile angekommen. Wüste und Reisende um uns herum, die erst aus Peru "auschecken" um danach auf der anderen Seite des Schalters in Chile "einzuchecken". Heute haben Tom und ich uns Arica angeschaut - eine Wüstenstadt am Meer mit Fischerei!
We made it to Chile yesterday! 20 soles/person (6 USD) for the ride from Tacna (Peru) to Arica in Chile together with three other travelers and a taxidriver who´s hopefully not got to buy a new passport every week. Arica is quite interesting:
Påskesøndag tilbringer vi ved at spise en lang og god morgenmad på hostellet (hvor kun kogte æg kunne have gjort Ross' og Beas buffet perfekt) og man jeg falder i snak med de rejsende omkring en. Et flinkt par fra Storbritanien, en rejsende fra Karlsruhe og et cyklister fra Kalifornien (USA), som er startet i Alaska for et tre-kvart år siden. Det kaldes bikepacking og fascinerer mig en del... Efter at have købt busbilletterne til i morgen aften (afgang kl. 22) tager vi til stranden, hvor jeg for første gang forsøger mit bedste ved at bodysurfe, men vinden stjæler solens varme, så vi går hurtigt hjemad efter jeg har taget nogle enkelte brydende bølger ind mod stranden! Tænker hemmeligt på Rieke og hendes surferfaringer...
Mandag er sidste fulde dag i Arica (indtil videre) og mit store ønske er at bestige byens bakketop hvilken markeres af det største chilenske flag jeg nogensinde har set. Det er en af de få gange, hvor Tom ikke bare uden videre svarer ”Why not.” Deroppe er der angiveligt også et museum angående Stillehavskrigen/Salpeterkrigen (1879-1884), hvor den unge nation Chile kort sagt tæver det lige så unge Peru og Bolivien for kystområdet, som vi lige nu befinder os i.
På vej derhen stopper vi ved tilfældigvis fundne danske konsulat og jeg prøver at læse en H.C. Andersen historie på spansk imens jeg får en snak med sekretrær om hvorfor i alverden Danmark repræsenteres i det nordlige Chile. Hun forklarer, at det hovedsagligt har to grunde: Da byens universitet for 20 år siden startede deres udvekslingprogrammer med europæiske lande, herunder Danmark, var det af stor fordel at have professionel hjælp til alle papirerne, som de studerende skulle og skal få på plads. Desuden eksploderer turismen også siden da, og mange danskere besøger ikke blot Arica, når de er i det nordlige Chile – mange rejser også til Peru eller Bolivien, så hvis der skulle være (pas-)problemer, så ligger konsulatet og dansk hjælp ikke langt. Konsulen Enrique Cuesta Ortigosa er kåret til ridder af 1. Dannebrogsorden (hvad det mon betyder?) men taler i øvrigt ikke dansk, hvilket nok gør det svært at læse de diplomer som jeg for lov til at se hænge inde på kontoret. Engelsk og spansk beherskes dog flydende, hvilket også er grunden til at Finnland har anmodet om hans embede, fortæller den virkelig flinke sekretrær efter at have givet os et fancy glas med guava-marmelade.
”You´re killing me Smalls”, hører man Tom stønne halvvejs oppe, da en jogger kommer løbende forbi. Museet er lukket – schnipps – men det gør ingenting for heroppe på El Point Morro regner det så ekstremt lidt, at et klaver står under åben himmel til offentlig brug og udsigten er i øvrig fantastisk: vi kan se helt til Peru og ud forbi Skorpion-øen ud over Stillehavet!
De nächsten Tage erlebe ich mein zweites Osterfest im säkularisiertem Ausland und wir weiterhin Arica - Unser Bus in Richtung San Pedro de Atacama fährt Montag Abend um 22:01 vom nahegelegenen Busterminal ab.
The next days are, as always, filled with exploring and gathering of knowledge and experience: Arica comprises 240,000 inhabitants which are more than 100,000 more than 50 years ago - booming due to the mining- and shipping industry and tourists, is our educated guess. Bus to the Atacama-desert leaves at 10pm - hopefully a good night's sleept.
