Llegamos
Sidste aften ringer Roque til mig lidt over 22 imens jeg egentlig vil oplade nogle flere billeder af Santiago, og spørger om jeg vil ud at drikke en øl – you can always write, but you can´t always drink a beer with Roque, er tanken, så på med skoene og ud i byen. Vi når når at snakke om lidt af hvert fra landbrug og urban gardening til sociale medier og diskuterer brugen af "gratis" tjenester på nettet. Til sidst må vi udskyde samtalen, for klokken er ved at være mange, så da vækkeuret ringer i morges er jeg endnu langsommere end normalt. Selvlavet morgenmad af jordnødssmør-mader med banan og frugtjuice. Så tager vi en privat bil (via appen "Uber") til lufthavnen og får at vide, at hvis politiet stopper os og spørger, så er chauføren Arnold altså bare en "ven" – ikke en uber-app-chauffør.
Alt går vel i lufthavnen, selvom alle rejsende virker lidt mere egoistiske end forventet, fx dannes denne underlige kø:
Af en eller anden grund stiller folk sig ikke op, der hvor den grønne pil markere den mest praktiske og logiske kø, men såden, at alle, som ikke vil med fly LA841 bliver nød til at masse forbi.
Og tre fyre unge fyre med hajtandshalskæder og solbriller naturligvis med en globus-stor batteridreven og ø-musik spillende højtaler med som "carry on".
På flyet lytter jeg til podcasts om Rapa Nuis forfærdelige historie – mere om det senere – og snakker lidt på dårligt spansk med min nabo som vender hjem til øen efter en rejse til Grækenland og Spanien. Vi lander behageligt og endelig klapper nogen sammen med mig, da vi godt fem timer senere lander på den ufatteligt store landingsbane. Luften dufter af subtropisk grønt havklima, da jeg stiger ned af trappen fra flyvemaskinen og kan se havet og de græsengene omkring os.
Aldirg har jeg set sådan en lille og hyggelig lufthavn, men baggage opkrævningen er ét stort kaos, for bæltet er ikke lavet til 200 utålmodige gæster... Mange kan mærke blandingen af turister og "lokale" passergere, for alt fra dyre kufferter til køletasker og papkasser spyttes ud bag gummeforhænget ved starten af baggagebåndet.
Udenfor får vi en ægte blomsterkæde hængt om halsen af en mini-bus chaufør, som vist har gjort dette for mange gange og glemt, hvor magisk dette øjeblik egentlig kan være. Rapa Nui eventyret er først lige begyndt.
Nach einem fünf-stündigem Flug sind wir gut auf Rapa Nui angekommen!
With teamwork and the typical airport-nervousness ("Have I understood everything correctly?"), we arrive on Rapa Nui (Easter Island) around 1 pm and a new chapter of this adventure begins.
