Rally
Igår aftes kom Antonio og Louisa hjem med aftensmad til fire lige inden vi skulle til at gå i seng efter selv at have spist aftensmad - ups. Ikke for sultens skyld spiser vi lidt ”una torta” (lagkage), og smager noget af det sødeste mennesket nogensinde har skabt – og man (især Jakob) har jo også en desertmave! Seriøst, jeg var mæt og formåede at spise et kyllingelår, pomfriter og to stykker lagkage – lidt mere end Rieke, som tog sig af salaten. De fortæller, at deres rejse har været god, og at ”torta” er en meget typisk desert og mad til mange (ikke nødvendigvis festlige) lejligheder. Peruianer elsker lagkage! Desuden forstår vi det sådan, at der er en ”Ralley” den følgende dag – hvad det mon betyder...
I dag går dagen med forplejning af dyr og forberedelse til søndagens restaurantindtægt. Borde og stole findes frem, maden købes ind og de fritløbende dyrs efterladenskaber samles og smides på kompostenbunken, som vi har vandet igår. Bare for en sikkerheds skyld spørger vi: ”Podemos mirar el rali hoy?”, hvilket betyder: ”Må/kan vi se rallyen i dag?” – og pludselig får Antonio meget travlt med at sætte os på en ”moto” (trehjulet knallert-taxa) og fem minutter senere står vi i nabolandsbyens gader uden rigtig at vide, hvad vi leder efter. Heldigvis er vores spansk ved at være så godt at vi kan spørge om vej – den anden ting er så lige at forstå svaret, men i sidste ende når vi hen til en støvet landevej, langs hvilken en lille menneskemængde og hvide paviliontelte kan spottes. ”DET ER SOM I GRAN TOURISMO!”, udbryder jeg pludselig og er helt oppe at køre. Vi er tilskuer til et rigtigt ralley-racerløb, hvor der hvirvles støv til alle sider, førstekører og andenkører hilser på publikum inden de stiger ind og poltiet har afspærret den ca. 60 km lange strækning! Det er her i Trapiche ralybilerne starter - en efter en - med en masse hjælpere, der har styr på tiden.
Efter den sidste ralybil er forsvundet bag svinget længere henne, opløses mængden med det samme og vejen er åben for ventende familiebiler der kører bag kovoien af mekanikere og førstehjælpere, som danner ralyløbets bagtrop. Lidt spøjst, at så mange kan samles om én (den sidste) bil, og derefter være totalt ligeglade med det område, de befinder sig i.
An diesem Sonntag füttern wir die Tiere, helfen aufzubauen und bekommen die Möglichkeit eine echte Rally anzuschauen!
With a bit of luck, we get to see a real rally in the outskirts of Trapiche after having fed the animals and helped setting up for our second restaurantday.
